San Luis Obispo

Sidste weekend tog vi en pause fra al skoleræset og rejste et par hundrede kilometer mod nord til San Luis Obispo (SLO). Vi havde lang tid i forvejen aftalt med Inga og Britta (venner af Jesper og hans familie), at vi skulle op og besøge dem, og det fik vi så endelig gjort! Don og Meg, som er Inga og Brittas forældre – og som lige nu er i Washington D.C., fordi Don er gæsteprofesser derovre  for dette studieår – har en lille farm nogle kilometer fra SLO,  og som Britta bor på i øjeblikket. Så der skulle vi op.

Vi forlod vores lille lejlighed omkring klokken halv kvart over 5 fredag aften, da jeg lige skulle hjem fra studiet inden vi kunne komme nogen steder. Jesus var flink at køre os og vores bagage til stationen, og vi tog hjemmefra i god tid, i tilfælde af, at det ville tage lidt tid at finde stationen; Jesus er tilsyneladende ikke helt så stedkendt, som man skulle tro. Men vi fandt stationen i første forsøg, og var der ca. en halv time før afgang. Vi fik trak vores billetter i en automat, og ventede så en  hel time på, at toget skulle komme… Suk… Men det kom, og vi kom ombord på buissness class, fordi det var det eneste, man kunne vælge, da vi skulle bestille billetter, hvis man ville reservere sæder, og være sikker på at kunne sidde ned i toget, og da Inga havde foreslået det, var det sådan det blev. – Vi fik lidt ekstra benplads, lidt drikkevarer og en snackpose hver ud af det 🙂

Selve togturen derop var ikke så spændende, den tog 3 timer, og det var mørkt, så der var intet at se. Heldigvis havde vi både lidt film på computeren og lidt lektielæsning med i tasken – så må I selv tænke jer til hvad, vi brugte mest tid på… Britta hentede os på stationen, og derefter mødtes vi med Inga på en lille café til en gang mad. Efterfølgende kørte vi alle fire op til farmen, hvor Jesper og jeg blev indlogeret på et værelse og derefter gik vi i seng, da vi alle var meget trætte.

Vi sov dejligt længe næste dag. Efter vi var kommet op og havde spist morgenmad skulle Inga og Britta læsse nogle høballer af bilen, som Britta havde hentet tidligere på dagen. Dette gav os en god mulighed for at komme ud og se os lidt omkring på farmen og hilse på dyrene. Efter høet var blevet flyttet ind i høskuret, lavede vi en hurtig omklædning og kørte så fra farmen. Inga og Britta havde planlagt at tage os med ud på en køretur, for at vise os omegnen og de omkringliggende byer. Desuden havde de planlagt, at vi skulle stoppe hos et par vinbønder undervejs og smage lidt Californisk vin. Vin fik vi dog aldrig smagt på den tur. De havde specielt et bestemt sted, de gerne ville have os hen til; det lykkedes os også at finde stedet, men det var desværre lukket. På vejen væk fra denne vinbonde kom vi så langt væk fra nogle af de andre, bedre vinbønder, og besluttede derfor at fortsætte vores tur ud mod vandet, og opgav således vores vinsmagning.

Området omkring SLO er utrolig flot. Der er bjerge og bakker og masser af græs, træer og buske i alle mulige afskygninger, det hele er dog en smule tørt på grund af det varme vejr, de holder sig her i Californien. Vi kørte gennem en masse små hyggelige byer, som Inga og Britta kunne fortælle en hel masse om, og vi stoppede også i en af dem, for at få os en kop kaffe. Her havde de samtidig også et Farmers Market, (et maked lille hvor de lokale bønder kommer og sælger deres produkter), som vi gik lidt rundt på og købte bl.a. en lækker æbletærte, som vi skulle have til dessert senere om aftenen. I samme by som havde Farmers Market lå der også en kæmpemæssig sten/klippe, ude i vandet, som vi skulle ud og se på. Det er noget med, at det er den sidste sten i en række af syv, så hvis man kigger på området oppefra, kan man spotte de andre 6 klipper på linie med d. 7. (Det er vist noget med, at de er blevet dannet i et sammenstød mellem to af de her såkaldte –  i mangel af bedre ord – jordplader, som udgør fastlandet… Jeg havde vist aldrig geografi i gymnasiet…). Nå, men denne her klippe kørte vi så ned til. Den lå som sagt nede ved vandet, og vi stod ud af bilen for at gå lidt rundt omkring den. Det blæste usandsynligt meget den dag, og bølgerne var ret store, som man nok også kan fornemme på vores billeder fra turen.  Inden vi igen satte os ind i bilen for at køre til vores sidste bestemmelsessted, nåede vi dog også at spotte en fin søløve i vandet inde omkring havnen. Det var efter min mening højdepunktet på turen 😛

Sidste stop var Todds Nursery. Todd er Brittas kæreste, og han ejer en lille planteskole, som de meget gerne ville vise os. Todd var dog ikke tilstede selv, da vi ankom, men da Britta havde været der mange gange før, viste hun os rundt. Der var mange forskellige slags planter og haveudsmykningsgenstande, og de var arrangeret efter hvor i verden de kom fra. Således var der planter fra Asien, Middelhavsområdet, Chile, og mange flere.

Efter at have handlet ind til aftensmad nåede vi langt om længe hjem til farmen. Det var forholdsvis sent, men vi skulle heldigvis have noget let aftensmad: Smørrebrød – og mere præcist: rejemadder. Det er tilsyneladende et stort hit hos familien Swearingen, og vi fik endda også lidt snaps til 🙂 til maden fik vi desuden selskab af Ingas mand Mlanden, som har kroatiske rødder. Efter rejemadden fik vi den tærte, vi havde købt tidligere samt vanilieis og friske skovbær. Mums.

Aftenen sluttede med at vi sad og så den nyeste film om Robin Hood. Alle var utroligt trætte, men præsterede at holde sig vågne hele filmen igennem, hvilket må betyde, at det var en utrolig god film!

Om søndagen stod vi lidt tidligere op. Vi skulle med toget hjem allerede kl. 14, og vi ville gerne nå at se lidt af selve SLO inden vi skulle hjem igen. Vi forlod derfor farmen omkring middagstid og satte næsen mod byen. Her gik vi lidt op og ned af gaderne. Vi så en af de katolske kirker, hvor der var gudstjeneste på spansk, og vi fik også smagt noget Frozen Yoghurt, som er det helt store hit i USA. Det er i og for sig bare is lavet på yoghurt, men det smager utrolig godt, når man køber det i en Frozen Yoghurt-butik – den på bøtte fra supermarkedet smager ikke så godt – den smager af frossen yoghurt og ikke is, som man kende det.

Efter at have færdiggjort vores is måtte vi så mod stationen. Vi sagde forvel til Britta, Inga og Mladen og satte os ind i toget på Buissness Class, (vi havde jo købt returbilletter fra starten af). Turen hjem var rigtig flot, for denne gang var det lyst udenfor og vi kunne se hvor, vi kørte, nemlig helt ude ved kysten med vandet på den ene side og bjergene på den anden.

Alt i alt var det en rigtig god tur, vi havde til SLO. Vi var dejligt afslappede begge to da vi kom hjem, eftersom vi havde haft en weekend fri fra al skolearbejdet, og kun brugt tid på at slappe af og opleve en masse sjove ting. Nu er hverdagen dog startet igen, og der bliver knoklet på, men heldigvis er den næste skoleuge kun på tre dage, da Thanks Giving er en torsdag, og så tager vi et smut til San Fransico.