Solvang

Weekenden efter vi havde været i LA, havde vi igen lejet en bil, (Jesper skulle køre til San Francisco senere samme weekend, så vi lejede en lidt på forskud). Vi har længe gerne ville se nogle af alle de ting, som ligger forholdsvis tæt på hvor vi bor – bl.a. Solvang, som er en lille dansker-by, der ligger en times tid herfra.

Solvang er en meget lille by, men den er i den grad præget af turisme. Efter vi havde parkeret bilen, gik vi derfor ned til turistinformationen for at høre, hvad der var at se i byen. De har to kirker, fire museer og så ellers en masse butikker. Vi valgte at gå på et museerne, som udstillede billeder helt tilbage til Solvangs grundlæggelse i begyndelsen  af 1900-tallet. Det syntes vi var en god måde at få et indblik i byens oprindelse og udvikling på, og det var nogle rigtig gode billeder, der var fundet frem, og det var tydeligt at se blandingen mellem den amerikanske og danske kultur.

Efter vi havde været på museet gik vi ned for at se den danske kirke – som i den grad ser dansk ud! Efterfølgende gik vi tilbage til byens centrum og kiggede lidt på de forskellige butiksvinduer før, vi slog os ned et sted og spiste danske pandekager, som vi havde fået at vide af Jesus, at vi skulle. Det var nogle super gode pandekager, men det var lidt en blanding mellem amerikanske pandekager og danske. Der var hævemiddel i dejen, så den kunne suge en masse sirup op, og man kunne ikke få f.eks. sukker, syltetøj eller is til. Men det var gode pandekager.

Da vi havde spist op gik vi tilbage til bilen. Vi havde fået at vide på museet, at der lå nogle små vandfald ikke så langt fra Solvang, som vi gerne ville ud og se. Vi kørte små 10km før vi fandt det, parkerede bilen, og begyndte så at gå op gennem skoven, mod vandfaldene. Inden vi gik ind på stien som ledte til vandfaldene stødte vi på flere skilte, som sagde, at man skulle være opmærksom på, at der godt kunne være bjergløver. Det betød at jeg gik hele turen og spejdede til højre og venstre, for jeg ville super gerne se en bjergløve. Desværre fik vi dog ikke øje på nogen, da de nok alligevel er for sky til at opsøge den jævnt befærdede sti.

Efter den lille gåtur ud til vandfaldene satte vi så næsen hjemad. Vi havde aftalt, at vi kun skulle på en halvdagstur, sådan at vi kunne komme hjem og bruge resten af dagen på noget fornuftigt. Det var en rigtig fin tur til en by, som lever af rygtet om at være dansk, men som ikke er helt vildt dansk længere. Hist og her hører man dog nogen tale dansk, støder på danske navne på butiksvinduerne eller ser en hestevognsfører i et gammelt dansk antræk, men langt de fleste af indbyggerne og arbejderne i byen må siges at være amerikanske, hvilket dog ikke tager charmen fra byen.

Se billederne fra turen her